Loading

Folder om GrenaaPH

Dansk Politihundeforening, Grenaa afdeling.

Hvalpemotivation,
Lydighedshold,
Bedømmelseshold,
Kåringshold.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte klubbens bestyrelse eller mød op til vores træning, for at se og høre mere om klubbens arbejde.Du kan også finde os på facebook.

Formål:
1.at skabe interesse for dressur af hunde og deres praktiske anvendelse.
2.at afholde træning, konkurrencer og foretage kåringer af hunde.
3.at afholde teoriaftener: f.eks. foredrag med en dyrlæge eller om politiets hundearbejde.

Målsætning:

Hundetræning skal være sjovt, både for hund og fører. Træning skal foregå på en, for hunden, naturlig måde, så vidt mulig i rigtig rækkefølge efter hunden alder og med mindst mulig fysisk magtanvendelse. Dermed opnås hurtige resultater med gode muligheder for at hunden også opnår rutine

Instruktører i GPH er uddannet til at forstå hundens adfærdsmæssige baggrund og tilretter sine øvelser herefter.
Alle hunde skal være vaccineret og forsikret.
Hunde må ikke spise inden træning og skal være luftet.
Der optages alle store hunderacer, undtagen Amerikansk Staffordshire Terrier.

Dansk Politihundeforening er for dig som har lyst til at træne din hund med udgangspunkt i politiets træningsmetoder. Træningen er belønningsbaseret og tilpasset ambitioner og niveau for hver enkelt hund og hundefører.
Gennem træningen vil du opbygge et unikt og tæt samarbejde mellem dig og din hund.
Du får en veluddannet hund som kan løse opgaver i enhver situation.
Der trænes bl.a. lydighed, spor og eftersøgning.
Uddannelsen er målrettet efter Dansk Politihundeforeningens konkurrenceprogram

Hvalpemotivation

Hold oprettes i marts og august
Hvalpene vil lære afstresning, ro og socialisering, komme ved indkald og lære at bruge deres medfødte lugtesans. Praktik veksler med teori, så der ikke arbejdes for længe ad gangen med de unge hunde. I det hele taget bliver der lagt stor vægt på, at indlæring foregår som en form for leg og belønning, så der bliver tale et fornøjeligt samvær mellem hund og ejer. Som hundeejer lærer man noget om at læse hunden og bruge forskellige øvelser i dagligdagen.

Lydighedshold

Hold oprettes i marts og august
Øvelser:
Lineføring,
Fri ved fod,
Apportering,
Spring,
Halsgivning og
Afdækning,
Afsluttes med prøve.

Hunden er et utroligt dygtigt og lærer nemt dyr, som kan løse mange svære opgaver, hvis den bliver animeret til det. Indlæring for selv de sværeste opgaver/øvelser foregår ved at lege øvelserne med hunden. Efter mange gentagelser af legen danner hunden sig et mønster, som den så kan genkende. Hver gang hunden påvirkes/stimuleres med en bestemt aktivitet (f.eks. en kommando eller en gestus) reagere hunden nøjagtigt på den måde, som den har lært det i forbindelse med legen.

Den første øvelse er indkald. Det er meget vigtigt, at hunden kommer, når der kaldes på den. Øvelsen er ligeledes grundlæggende for gennemførelse af de øvrige øvelser i programmet. De øvrige øvelser omfatter lineføring, hvor hunden lærer at gå pænt ved hundeførerens side både med og uden snor. Apporteringsøvelse, hvor hunden lærer at hente en apporteringsgenstand (typisk en træstav). Afdækning, hvor hunden lærer at ligge alene i en afstand af 10 meter fra føreren. Halsgivningsøvelsen, her lærer hunden at give hals, når den får besked af føreren. Det kan medføre, at man får en hund, der vil være mindre tilbøjelig til at gø, når man f.eks. er ude at gå den daglige luftetur. Afsluttes med prøve

Bedømmelseshold,

For hunde med lydighedsprøve. Lineføring, Fri ved fod, Apportering, Spring, Halsgivning, Afdækning, Sporsøg, Fremadsendelse og Bidearbejde(Byttedrift) Afsluttes med prøve

Kåringshold,

For øvede hunde. Lineføring, Fri ved fod, Apportering, Spring, Halsgivning, Afdækning, Sporsøg, Rundering, Stop af stokbevæbnet person, og Stop af pistolbevæbnet person. Afsluttes med prøvekåring og kåring

Konkurrencehold,

For kårede hunde. Fri ved fod, Apportering, Halsgivning, Spring, Afdækning, Fri ved cykel, Gerningsstedssøg, Sporsøg, Stop, Rundering/eftersøgning, Anholdelsesopgave og Frygtløshed mod slag.

Opdelt i 4 klasser:
Unghundeklassen,
Patruljeklassen,
Kriminalklassen og
Vinderklassen

Opvisningshold

For hunde og ejere, som vil vise deres færdigheder.

Dansk Politihundeforening, Grenaa afdeling.